Det startede helt sort, i et hul uden stige eller nogen vej op. Gåture gjorde mig godt og jeg nød det. Det gav ro i hovedet og lod mig kigge på verden i bogstaveligste forstand.
På mine gåture begyndte jeg at kigge væk fra mine fødder og løfte blikket mod marker og grøftekanter.
Der, lige foran næsen på mig, fandt jeg så meget skønhed i form af græsser, pinde og blomster. Jeg begynde at tage det med hjem og lade mine hænder tage teten og lægge tankerne på hylden. Der fandt jeg en glæde - jeg kunne kreere smukke ting ud fra, hvad jeg kunne inde i naturen.

Det er blevet mit frirum og jeg elsker det.